VN:F [1.9.22_1171]
Hvor god er denne artikel?
Rating: 5.0/5 (2 votes cast)

frikadeller med kartoffelfritterVi fortsætter den tilbagevendende serie af populære børneretter på under 30 minutter med en klassiker. Børn i alle aldre kender frikadeller. Uanset om det er bedstes frikadeller, mors frikadeller eller en helt tredje. Ikke to personer laver nemme frikadeller på helt den samme måde, men den her opskrift sikrer dig, at du har middagsmaden klar på kun 25 minutter.

Se også vores øvrige retter i serien populære børneretter på under 30 minutter: boller i karry, spaghetti med kødsovs, svensk pølseret og nemme pandekager. Alle sammen kan lavet nemt og hurtigt på under 30 minutter, så du har mere tid sammen med din familie.

 

Nemme frikadeller med kartoffelfritter – populære børneretter på under 30 minutter

Nok til: 2 voksne og 2 tumlinger

Tid: 25 min

500 g hakket økologisk kalv og flæsk
½ hakket løg
1 fed knust hvidløg 1 æg
1 dl mel
½ dl olie
2 dl mælk
Krydderier efter eget valg – jeg bruger herbes de provence
salt, peber
Evt. revne grøntsager
Smør til stegning

  • Rør ingredienserne sammen og lad det trække i 10 min.
  • Form frikadellerne med en spiseske og steg dem på panden ved mellemvarme

 

Ovnbagte kartoffelfritter

6 bagekartofler
3 spsk olivenolie
salt, peber
En krydderiblanding der passer til børnenes smag

  • Skær bagekartoflerne i både så de har den størrelse du ønsker. Jo tyndere jo nemmere for de små og jo kortere bagetid.
  • Bland olie, krydderier, salt og peber og hæld det over kartoffelfritterne i en skål og bland godt.
  • Bag kartoffelfritterne ved 220 grader (200 varmluft) i 25 minutter

Server frikadellerne og kartoffelfritterne med en lille salat og brug gerne pesto i stedet for ketchup for at udvide de smås horisont. Jeg foretrækker selv rød pesto, da den giver en god smagsbalance.

Velbekomme!

Har du en nem opskrift du gerne vil dele, så skriv til os via vores email eller på INkids.dk på Facebook. Du er også meget velkommen til at skrive, hvis du har forsalg til forbedringer af denne opskrift på nemme frikadeller med kartoffelfritter.

Nemme frikadeller med kartoffelfritter, 5.0 out of 5 based on 2 ratings

Skriv et svar