VN:F [1.9.22_1171]
Hvor god er denne artikel?
Rating: 3.6/5 (14 votes cast)

nem lasagne

Nem lasagne er en af de retter jeg hiver frem når efteråret banker på døren. Det er en god og mættende ret, der altid vækker begejstring hos de små. Nem lasagne er endnu en af vores nemme børneretter på under 30 minutter. Du finder de øvrige ved at søge på ”børneretter” i søgefeltet øverst til højre.


Nem lasagne på under 30 minutter

Nok til: 2 voksne og 2 tumlinger

 

Tilberedningstid: 25 minutter i alt (Ovntid: 15 min. ved 225°).

Du skal bruge:

  • En klat smør
  • 4-500 g hakket oksekød
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 finthakket mellemstort løg
  • 2 finthakkede fed hvidløg
  • ½ liter færdiglavet mornaysauce
  • 1 pakke lasagneplader
  • Revet ost til toppen af lasagnen
  • Salt
  • Peber

Tilberedning:

  1. Smelt smøret i en sauterpande under høj varme men uden at smørret bliver brunt.
  2. Svits kødet til det har skiftet farve og ikke længere er rødt (ca. 2 min.)
  3. Tilsæt de hakkede løg og hvidløg og varm det i ca. 1 min.
  4. Tilsæt tomater, mornaysauce, salt og peber og lad kødsovsen koge på det midterste blus og under omrøring i ca. 2 min.
  5. Kom skiftevis kødsovs, lasagneplader og mornaysauce i et ovnfast fad (25 x 30 cm).
  6. Kom ost på toppen og bag lasagnen på  midterste rille i ovnen i ca. 15 minutter ved 225°.
  7.  Lad lasagnen hvile i 10 min og server så med enten grønsagsstave eller salat til.

Velbekomme!

Husk at du altid er velkommen til at dele opskrifter, gode råd eller andet på vores Facebook-forum. Deltag i debatter eller konkurrencer og læs de øvrige artikler der er med til at gøre din hverdag som mor meget nemmere.

Nem lasagne på kun 25 minutter, let og enkelt!, 3.6 out of 5 based on 14 ratings

Skriv et svar