VN:F [1.9.22_1171]
Hvor god er denne artikel?
Rating: 5.0/5 (1 vote cast)

gentagelserDer kommer et tidspunkt hvor du vil opdage, at dit barn begynder at gentage ting eller foretage den samme handling om og om igen – gentagelser i det uendelige. Men der er en årsag til at gentagelserne bliver så populære, for det hjælper dit barn med at lære. Derudover er det trygt at kunne gentage noget og have succes med det.

Pippi Langstrømpe på repeat på anlægget – en god ting!

Jeg har selv været igennem at være udsat for at ”Her kommer Pippi Langstrømpe” er blevet spillet uafbrudt på anlægget i dage ad gangen. Det var på det tidspunkt det eneste lillen ville høre. Men det viser sig faktisk, at der er en grund til, at hun ville høre den igen og igen. Hver gang dit barn hører gentagelser, så lærer de rent faktisk noget nyt. Og det er uanset om det er gennem din højtlæsning, anlæggets musik eller deres egen tale.

Det er faktisk også derfor, at langt de fleste børn elsker bøger der har gentagelser, sange med mange omkvæd. Det giver dem mulighed for efter kort tid at kunne deltage i fortællingen eller synge med på sangen. På den måde lærer de både nye ord, deres betydning og deres sammenhæng. Du har måske lagt mærke til, at dit barn efter nogen tid kan begynde at afslutte sætningerne for dig, når du læser favoritgodnathistorien. På det tidspunkt kender dit barn historien så godt, at der er tid til at lære mere af historiens detaljer at kende udover bare hovedtrækkene. Gentagelsen bekræfter dit barnet i dets viden og bygger selvtillid, da det bekræfter deres eksisterende viden.

Læs højt og gør dit barn til en aktiv deltager

Du kan motionere dit barns evne til at lære ved at lade dem deltage aktivt i godnathistorielæsningen eller den læsning i laver i løbet af dagen. Prøv f.eks. at stoppe midt i læsningen og spørg ”Kan du huske hvad der sker nu?”. Det tvinger dit barn til at træne hukommelsen og bidrager til succesoplevelser. Desuden gør det historielæsningen mere interaktiv og sjovere. Har I læst historien RIGTIG mange gange, så lad dit barn have en rolle i historien, som måske holder sig indenfor bogens rammer eller bygger på fri fantasi. Begge dele træner dit barns evne til at lære og udvikle sig.

Lav jeres egne gentagelser

Elsker dit barn at synge, så syng med. Det bekræfter den lille i at det er en helt normal måde at lære og at udtrykke sig på. Du kan også prøve at lave dine egne rim, som omhandler dit barn, dig selv eller noget den lille kender til. Det er en god måde for den lille at lære nye ord på og at du inddrager personer som den lille kender giver det en tryghed. Er rimet eller sangen lidt fjollet, så kan det være med til at få hul igennem til generte eller forsigtige børn. Prøv dig frem, kun fantasien sætter grænser.

Anbefalet læsning om børns udvikling

Har du erfaringer med læring hos børn, så del dem med os på INkids.dk’s Facebook-side og bliv en del af vores community. Deltag i debat og del ud af dine erfaringer.

Gentagelser - Hvorfor de er vigtige for dit barns udvikling, 5.0 out of 5 based on 1 rating

Skriv et svar