VN:F [1.9.22_1171]
Hvor god er denne artikel?
Rating: 5.0/5 (3 votes cast)

Høfeber hos børn

Høfeber hos børn er usædvanligt blandt børn hvis den lille er under 7 år. Det er nok mere sandsynligt at den lille lider af andre allergier såsom allergi overfor dyr eller husstøvmider. De to sidstnævnte allergier kan give udslag i symptomer året rundt.

 

Høfeber hos børn

Hvis den lilles næse blevet tilstoppet kan det skyldes flere årsager:

  • En allergisk reaktion overfor dyr eller husstøvmider
  • Irritation over f.eks. parfume, støv eller cigaretrøg
  • En forkølelse, der varer i flere dage og ikke medfører længerevarende snøften

Men, hvis dit barns løbende næse og irriterede øjne sker et bestemt tidspunkt på året, f.eks. om sommeren, så er høfeber en sandsynlig forklaring.

Høfeber – en årligt tilbagevendende begivenhed

Høfeber hos børn er som med voksne en pollenallergi, som dit barn har størst sandsynlighed for at blive ramt af fra marts og frem til maj, hvis det drejer sig om træpollen. Det er derimod nok græspollen, der er årsagen, hvis den lille rammes i maj og juni. Det kan være et problem helt hen til sensommeren. Læg mærke til pollentallene som typisk vil blive annonceret i Vejret på DR1 eller TV2 i pollenperioden.Pollenoversigt

Hvis du er i tvivl om dit barn har høfeber, så tag den lille med til lægen eller tal med sundhedsplejersken. De vil som regel kunne stille en diagnose relativt hurtigt.

Høfeber hos børn kan være meget forstyrrende og have en meget kraftig påvirkning, der kan gøre dem helt ukampdygtige. Det kan påvirke både søvn, koncentrationsevne, leg og for de ældste børn også give problemer med skolearbejdet.

7 gode råd til at afhjælpe høfeber hos børn:


  • Sørg for at dit barn leger indenfor tidligt om morgennen og om aftenen hvor pollentallet er højest
  • Giv den lille solbriller på når I er udenfor. Det kan begrænse den direkte kontakt mellem pollen og øjnene
  • Sørg for at give dit barn et bad hver aften, da pollen sætter sig i tøjet og i håret og derved kan irritere om natten
  • Vask sengetøjet ca. hver 3.-4. dag og lad være med at tørre det udendørs
  • Dup lidt vaseline på indersiden af dit barns næsebor med en vatpind, da det kan opfange pollen
  • Brug saltvandsopløsning eller saltvandsspray til at skylle næsen igennem. Pas dog på ikke at skylle alt for ofte, da det kan forårsage tør hud i næseborene
  • Tag den lille med til havet, da havluft typisk har et meget lavt pollental

Hvis ovenstående råd ikke virker, så spørg din læge til råds angående antihistaminer. Dog kun hvis dit barn er fyldt 2 år. Zyrtec, Alnok og Clarityn er nogle af de mærker der findes. Sørg for at følge anvisningerne til børn som findes på indlægssedlen i pakken.

Et godt tip til at behandle dit barns ømme næse er at bruge en fed creme, der kan fås i håndkøb. Fortsætter høfeberen, så kontakt din læge og hør yderligere om klinisk behandling af dit barns høfeber. Dette er dog kun nødvendigt i de færreste tilfælde.

Høfeber hos børn

Høfeber hos børn - 7 gode råd der virker!, 5.0 out of 5 based on 3 ratings

Skriv et svar