VN:F [1.9.22_1171]
Hvor god er denne artikel?
Rating: 5.0/5 (1 vote cast)

Sikkerhedsboksen

Gratis sikkerhedsboks fra Børneulykkesfonden

Sommeren er over os og det betyder en masse udendørsaktiviteter for både store og små. Desværre viser erfaringen også at det betyder at der sker flere børneulykker. For at bekæmpe dette har Børneulykkesfonden udviklet en gratis sikkerhedsboks, der skal være med til at gøre det mere sikkert for børn at udfolde sig som de har lyst og tillige at informere om, hvordan ulykker kan forebygges. Boksen kan bestilles hvis man har børn i alderen 6-9 måneder og er som nævnt gratis.

Sikkerhedsboksen indeholder følgende:

· Refleks til barnevognen fra Børneulykkesfonden
· Informationsfolder om forebyggelse af børneulykker fra Sikkerhedsstyrelsen
· Baby Sollotion fra Derma og folder om gode råd om sikkerhed i solen (fra 1.marts)
· Puslespil til voksne og gode råd om CE-mærket og sikkerhedsstandarder fra Dansk Standard. Puslespillet må ikke anvendes til børn i alderen 0 – 3 år.
· Udvalg af Tænks test og omtale af børneprodukter fra Forbrugerrådet
· Solskærm til bilen og gode råd til sikkerhed i bilen fra Volkswagen
· Gratis børneulykkesforsikring der dækker i 6 måneder fra Codan Forsikring
· Førstehjælpskit og folder om førstehjælp fra Falck
· Legetøjstester fra UL Demko
· Magasinet Vores Børn

Sikkerhedsboksen kan bestilles på Børneulykkesfondens hjemmeside.

Om Børneulykkesfonden

Børneulykkesfonden blev stiftet i 2008 af Codan Forsikring og H.C. Andersen Børnehospital ved Odense Universitetshospital. Fonden arbejder for øget børnesikkerhed og færre børneulykker i Danmark. Børneulykkesfonden arbejder for et Danmark, hvor der er fokus på forebyggelse og læring om børnesikkerhed indenfor for områderne hjemmet, trafikken og idræt/fritid.

Børneulykkesfonden har til formål at formidle forebyggende oplysninger og bidrage til forebyggende indsatser i børnehøjde med henblik på at øge bevidstheden omkring børns sikkerhed og nedbringe antallet af børneulykker. Børneulykkesfonden har en vision om at gøre Danmark til det førende land indenfor børnesikkerhed.

På grundlag af dokumenteret viden om børneulykker, oplyser Børneulykkesfonden om forebyggelse og sikkerhed i børnehøjde i samarbejde med en lang række partnere, gennem kampagner, projekter og arrangementer til flere grupper i samfundet; børn, forældre, bedsteforældre og fagpersoner, der arbejder med børn i hverdagen.

Endvidere har fonden til opgave at yde støtte til undervisning, information eller andre almennyttige aktiviteter vedrørende børneulykker. Dette skal ske til private hjem, på skoler, i fritidsklubber og fritidsforeninger, herunder idrætsforeninger, i trafikken og andre steder, hvortil der er adgang for offentligheden, eller på andre steder, hvortil børn eller bestemte grupper af børn har adgang.

Gratis sikkerhedsboks fra Børneuykkesfonden, 5.0 out of 5 based on 1 rating

Skriv et svar