VN:F [1.9.22_1171]
Hvor god er denne artikel?
Rating: 4.5/5 (2 votes cast)

Baby
Nyfødte børn er noget af det mest vidunderlige i verden og man kan bruge timer på bare at stirre ind i deres små dejlige øjne. De er noget af det største du vil opleve i dit liv. Men når de første euforiske øjeblikke er gået og hverdagen begynder at melde sig, så er der 10 ting, du bør være opmærksom på. Vi har listet dem nedenfor.


1. Hovedformen kan se lidt underlig ud
Den nyfødtes hoved kan være blevet klemt på vej gennem fødselskanalen. Dette kan give baby en lidt ”sjov” hovedform. Dette skyldes at kraniet er blødt og fleksibelt. Dette vil dog ændre sig og den nyfødte vil få et mere ”normalt” udseende. Inden længe vil baby ligne det drømmebarn du altid har drømt om.

2. Ansigtsudtryk lader vente på sig
I de første seks uger er det eneste du kan forvente af baby tre ting: brok, brok og mere brok. For ikke at køre dig selv træt af frustration, så husk at det hele er glemt når det første smil kommer og at du i disse første seks uger danner et kritisk bånd med baby. Giv den lille masser af tryghed og varme, så kommer belønningen helt af sig selv.

3. Brug badesvampe indtil navlestrengen er faldet af
Hvis navlestrengen holdes tør, så falder den hurtigere af. Og desuden bliver nyfødte sjældent særligt snavsede. Hvis uheldet alligevel er ude og navlestrengen bliver våd, så dup den med en tør vaskeklud samtidig med at du passer på ikke at være for hård.

4. Det bløde punkt er ikke farligt
Øverst på babys hoved er et blødt punkt. Dette skyldes at kraniet ikke er helt sammenvokset. Så længe du er forsigtig kan du sagtens frisere babys hår eller vaske det. Hvis der føles på området kan der måske mærkes en puls. Dette skyldes de underliggende blodårer.

5. Nyfødte sover meget, men i kort tid af gangen
Du bliver MEGET træt de første tre måneder. Den nyfødte skal have mad hver 2.-3. time, så din søvn skal ligge imellem disse. Far kan tage over hvis du udpumper eller bruger modermælkserstatning, men som udgangspunkt vil du følge babys soverytmer. Men bare rolig, det bliver bedre.

6. Er baby sulten, så er du ikke i tvivl
Nyfødte har behov for føde ca. hver 2.-3. time. Hvis du ammer kan det være svært at vide hvor meget baby reelt tager til sig. Baby vil tabe 5-10 % af sin fødselsvægt i den første uge, men tager det på igen allerede i den følgende uge. Det vil komme meget naturligt for dig at vide hvornår den lille er sulten. Hold baby meget tæt til brystet, så hverken dit bryst eller dit barn lider overlast. Holder du baby for langt væk risikerer du efter kort tid at få MEGET ømme bryster.

7. Tør hud er reglen mere end undtagelsen
I begyndelsen har de fleste børn meget blød hud, men det skifter relativt hurtigt. Det er ikke nødvendigt at gøre så meget, men hvis du gerne vil, så kan du benytte allergivenlig baby lotion uden parfume. Brug lotion i afmålte portioner.

8. Hjemmet skal ikke være et fængsel
Før et så normalt liv som muligt, men brug sund fornuft når du er udenfor. Hold baby fra syge mennesker, direkte sollys og overfyldte lokaler såsom travle caféer og storcentre. Lær andre børn at røre babys fødder frem for hænderne og armene. Dette mindsker risikoen for smittespredning.

9. Nyfødte børn græder meget!
Ja, der er ingen vej udenom. Nyfødte børn græder meget, for det er den eneste måde de kan kommunikere på. Og selv om det kan være meget frustrerende at lytte til, så vær helt rolig. Du lærer hurtigt at differentiere en sult-gråd fra en trætheds-gråd.

10. Tiden går hurtigt
Hvis du lige nu føler dig stresset, træt og at du er ladt lidt alene med det hele, så fortvivl ikke. De første måneder går hurtigt og snart er det hele rutine. Husk at tage tid til at nyde dit lille vidunder. Tag billeder, del dine oplevelser med andre og skriv de små hverdagshistorier ned. Du vil elske dem senere.


Nyfødte - 10 ting du bør være forberedt på, 4.5 out of 5 based on 2 ratings

Skriv et svar